Anæmi. Prævalens i en geriatrisk afdeling.

Andreas Pedersen, stud,med., Erik Skjelbo Ph.d.

Resumé:

Formål: At bestemme prævalensen af anæmi blandt akut indlagte geriatriske patienter og at undersøge blandt disse patienter, hvor ofte anæmi registreres
som diagnose, fordelingen af anæmi-diagnoser samt at sammenligne udredningsprogram for anæmi med det i litteraturen anbefalede.
Patienter og metoder: Alder, køn og hæmoglobinkoncentrationer (hgb) blev registreret for patienter med en akut indlæggelsesdato mellem 1/6/04 og
31/8/04 på Odense Universitetshospitals geriatriske afdeling. På basis af det lokale laboratories kønsspecifikke nedre grænseværdier for hgb blev
prævalensen af anæmi bestemt. For anæmiske patienter blev udskrivningsdiagnoser, medicin ved indlæggelse, laboratorie-data samt resultat
af eventuelle knoglemarvs- og endoskopiske undersøgelser ydermere registreret.

Resultater: 110 af 289 patienter (38 %) havde anæmi. Prævalensen var signifikant højere blandt mænd (61 %, 95 % konfidensinterval 51-71 %) end
blandt kvinder (27 %, 95 % konfidensinterval 21-34 %). 29 af de anæmiske patienter (26 %) fik anført en anæmi-diagnose, af disse fik 14 diagnosen anæmi uden specifikation. Et mindretal af anæmiske patienter fik målt serum ferritin (37 %), serum jern (10 %), plasma cobalamin (35 %) og folater i erythrocytter (35 %), ligesom et mindretal af anæmiske patienter fik foretaget en knoglemarvsbiopsi (5 %) eller et blod-smear (26 %).
Konklusioner: Anæmi forbliver ofte udiagnosticeret eller ignoreret. Klinikere bør være opmærksomme på den høje prævalens af anæmi blandt geriatriske
patienter og bør kende vigtigheden af en korrekt diagnostisk tilgang til udredning af anæmi hos ældre.



Purpose: To determine the prevalence of anemia among acutely admitted geriatric patients, and among these patients to ascertain how often anemia is
listed as a diagnosis, the distribution of these diagnoses and to compare the diagnostic approach to anemia with that suggested in the literature.
Patients and methods: Age, sex and hemoglobin concentrations (hgb) were registrered for patients referred to the acute geriatric ward of Odense
University Hospital between 6/1/04 and 8/31/04. The prevalence of anemia was determined on the basis of the local laboratory’s sex-specific lower reference limits for hgb. Diagnoses of discharge, medicine at time of admission, laboratory data and, if performed, results of bone marrow and endoscopic
investigations were also registrered for anemic patients.
Results: 110 of 289 patients (38 %) were anemic. The prevalence was significantly higher among men (61 %, 95 % confidence interval 51-71 %) than
among women (27 %, 95 % confidence interval 21-34 %). 29 of the anemic patients (26 %) had anemia listed as a diagnosis, including 14 with the
diagnosis anemia without specification. A minority of anemic patients had measurements of serum ferritin (37 %), serum iron (10 %), plasma cobalamin (35
%) and erythrocyte folate (35 %), and a bone marrow examination (5 %) or blood smear (26 %) were likewise performed on a minority of anemic patients.
Conclusions: Anemia often remains undiagnosed or ignored. Clinicians should be aware of the high prevalence of anemia among geriatric patients and shouldappreciate the importance of a correct diagnostic approach to anemia in the elderly.

Abstract:

Forekomsten af delirium på en geriatreisk afdeling på et universitets hospital.

Forfattere : Stud. med. Sarah Farmer, Stud. med. Halldora Magnusdottir og
Erik Skjelbo Ph.D.

Abstract

Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at bestemme forekomsten af delirium ved indlæggelse i en geriatrisk afdeling ud fra brugen af CAM-score.
Sammenhæng mellem risikofaktorer, udløsende faktorer og delirum blev registreret. Profylakse og behandling af delirum omtales.

Materiale og metoder: Gennem en periode på 8 uger blev alle nyindlagte patienter på en geriatrisk afdeling interviewet og vurderet med CAM-score i
løbet af første indlæggelsesdøgn. Hos alle patienter blev antallet af dispositioner og mulige udløsende faktorer for delirium registreret, og hos
patienter med diagnosen delirium tillige den ordinerede behandling.

Resultater: I alt 270 patienter blev indlagt i denne periode, 48 blev ekskluderet. Forekomsten af delirium bestemt udfra CAM-score er 7,2 %. Der
kunne ikke påvises sammenhæng mellem risikofaktorer og udvikling af delirium.

Diskussion: Forekomsten på 7,2 % giver et reelt billede af forholdene på den undersøgte afdeling. Der er diskrepans mellem diagnosticering med CAM-score og lægernes vurdering. Behandlingen er ikke standardiseret.

Konklusion: Delirium er hyppig på geriatriske afdelinger, og der kan rettes opmærksomhed mod risiko og udløsende faktorer.

Indlæg til forskermødet i DSG 17/11 2005

Depression og Alzheimers demens
overlæge Suzanne Sanders, reservelæge Pia Kannegaard Nimann og læge Anne Jung, Amager Hospital

Forskningsspørgsmål:

Hypoteser:

• Bliver depressive demente patienter ”hurtigere” demente; altså hurtigere progression i demenssymptomer på trods af antidepressiv behandling?

• Har uddannelsesniveau, socialt netværk og socialklasse betydning for risikoen for at udvikle depression hos demente?

• Er de demente depressive sværere at behandle end ikke-demente depressive?

• Hyppighed af hallucinationer og vrangforestillinger hos depressive kontra demente?

• Er demenssymptomer anderledes når patienterne også er depressive og ændrer de sig efter den antidepressive behandling?

• Har komorbiditet betydning for forekomst af depression hos demente ptt?

• Har polyfarmaci betydning for forekomsten af depression hos demente?

• Hvor mange af vore demente ptt havde bivirkninger af demensmedicinen, og hvilke forekom?

• Hvor mange ptt havde effekt af demensbehandlingen, og hvordan viste denne effekt sig?

Retrospektiv opgørelse baseret på gennemgang af journalerne på patienter fra Hukommelsesklinikken under Geriatrisk Afdeling, Amager Hospital.

Inkluderet er alle 65+ årige patienter med Alzheimer’s demens, der har været i behandling i mindst 1 år.
De første 100 patienter er indtastet, og det er statistik på disse patienter, vi ønsker at fremlægge.

Følgende data holdes op mod hinanden:
Behandling med b-12 og folinsyre
Diagnosekode
Alder
Køn
Depression
depressionbehandling.
Effekt af behandling
Bivirkninger til beh
Tid til effekt af beh.
Hvilken behandling/to-stof beh.
Demens
Demensbehandling
Effekt af behandling
Bivirkning til beh.
Hvilken behandling

Da vi først har møde med statistikeren 3/10, kan jeg ikke komme nærmere, hvilke resultater, der er tilgængelige.
På vegne af forskningsgruppen

Anne Jung

Abstract til Dansk Selskab for Geriatris forskningsmøde d. 17. november, 2005

Projektet er undervejs, men netop startet, og der vil ikke foreligge delresultater i november.



Undersøgelse og behandling af ældre efter faldtilfælde. En analyse i MTV-perspektiv.



Ane Bonnerup Vind*, Hanne Elkjær Andersen*, Kirsten Damgaard*, Jens Olsen**, Torben Jørgensen***, Peter Schwarz*.

* Geriatrisk/Reumatologisk Afdeling B, Amtssygehuset i Glostrup, ** Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, *** Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt.

Formål: At afprøve en model for multifaktoriel faldudredning og – forebyggelse i en dansk ældrepopulation i det danske sundhedsvæsen med fokus på følgende:

- forebyggelse af fald og bevaring af funktionsniveau blandt ældre faldpatienter

- en økonomisk analyse i cost-effectiveness perspektiv

- en analyse af patienternes opfattelse af faldudredning og behandling

Materiale og Metode: 400 personer ≥ 65 år, der som følge af en faldulykke har været behandlet i skadestue eller indlagt på hospital, randomiseres til enten vanlig efterbehandling eller et forløb i Geriatrisk Daghospital.

Et forløb i Geriatrisk Dagshospital indeholder en vurdering ved læge, sygeplejerske og fysioterapeut, med fokus på afdækning af risikofaktorer for fald, biokemisk blodprøvescreening og DEXA-skanning af hofte og lænderyg. På baggrund af en tværfaglig faldkonklusion foretages tiltag med henblik på begrænsning af risikofaktorer, herunder eventuelt et træningstilbud. Patientopfattelse af faldudredning og forebyggelse søges afdækket ved en spørgeskemaundersøgelse. Opfølgning gennem 12 måneder ved hjælp af falddagbøger, interviews, og registeropslag.

Effektmål: Primære: Antal fald og antal alvorlige fald. Sekundære: Funktionsniveau, livskvalitet, angst for fald, forbrug af sundhedsydelser, forbrug af hjemmehjælp, medicinforbrug, plejehjemsanbringelse og død.

Status: Inklusion påbegyndt 1. september 2005 og ventes at vare ca. 1 år.