|
ABSTRACT til forskningsmøde i DSG den 25. november 2004
Nedenstående projekt indgår i kategori 2.
TILKNYTNING
Projekt i Geriatrisk Klinik, Hvidovre Hospital over 3 måneder fra juni
til september 2004.
FORFATTERE
1. Reservelæge Ditte Lenschau Johansen (projektansvarlig), Reservelæge
Mette Møller Jørgensen og Overlæge Lillian Mørch Jørgensen.
TITEL
Telefonisk opfølgning efter indlæggelse i geriatrisk afdeling.
PROJEKTBESKRIVELSE
Projektet er et pilot-projekt og går ud på at tilbyde patienter, som
udskrives fra afdelingen en opfølgende samtale per telefon 8 dage efter
udskrivelsen. Formålet er at give patienten mulighed for at drøfte
eventuelle problemer, som det ikke har været muligt at tage højde for
inden udskrivelsen.
Der er givet forskellige tilbud, f.eks. besøg fra geriatrisk team, tid i
ambulatoriet, kontakt til egen læge eller hjemmeplejen. Resultatet af
den telefoniske kontakt er efterfølgende registreret i journalen med en
tilføjelse til epikrisen som orientering til patientens læge.
I kontakt-situationen var følgende oplysninger om patienten til
rådighed: patientjournalen, epikrisen med medicinoplysninger samt
registreringsskema med oplysninger om eventuelle handicaps
(syn/hørelse), MMSE/Trandex og Barthel-indeks. Selve telefonkontakten
blev udført med en åben spørgeteknik og undgåelse af ledende eller
lukkede spørgsmål. Der blev spurgt til medicinforbrug, sufficient føde-
og væskeindtag, humøret, hjemmeplejen og eventuelle boligændringer.
Pilot-projektet er netop afsluttet og resultaterne er endnu ikke gjort
op, men vil blive præsenteret på forskningsmødet i november.
-------------------------------------------------------------------------------
Betydningen af psykologisk indsats for livskvaliteten hos
ægtefæller/samlevere til patienter med apopleksi
Læge Nanna Platz-Christensen, cand. psych. Gert Martin Hald, Else Marie
Damsgaard, Geriatrisk afd., Århus Sygehus.
Baggrund:
Udfra viden om krisepsykologi må en apopleksi betyde en betydelig
belastning og påvirkning også for den pårørende. Så vidt vi ved er det
aldrig undersøgt hvordan ægtefællen kan hjælpes til en bedre
livskvalitet, når det drejer sig om ældre pårørende.
Formål:
Formålet med projektet er at undersøge om psykologisk intervention i
grupper med samlevere/ægtefæller til apopleksiramte i en geriatrisk
population har en positiv indvirkning på og betydning for de pårørendes
livskvalitet, tilfredshed og funktionsevne.
Metode:
Prospektiv spørgeskemabaseret kohortedesign med interventions- og
kontrolgruppe.
Alle samlevere/ægtefæller til patienter indlagt til genoptræning efter
apopleksi på afdeling G3, Aarhus Sygehus, eller fulgt hjem af geriatrisk
afdeling efter apopleksi, vil blive adspurgt om deltagelse. Målet er at
inkludere 24 personer. Disse vil ved lodtrækning randomiseres til
kontrol- eller interventionsgruppe. Grupperne bliver forelagt
spørgeskemaet Becks depressionsindeks og SF-36 omkring udskrivelsen og
efter 6 måneder. Resultaterne af disse spørgeskemaer og et kvalitativt
interview, bliver effektparametre i undersøgelsen. En psykolog vil min.
2 måneder efter udskrivelsen gennemføre fem gruppesamtaler med relevante
temaer i interventionsgruppen. Geriatrisk afdeling vil sikre projektets
gennemførelse.
Eksklusionskriterier: tidligere apopleksi hos patient eller
forsøgsperson, åbenlys psykisk sygdom, demens eller aktuelt terapiforløb
hos forsøgspersonen.
Afbrydelse: genindlæggelse af patienten eller parret flytter fra
hinanden.
Status:
Projektet befinder sig aktuelt i fasen hvor der inkluderes
forsøgspersoner. Der er inkluderet cirka 1/3 af det planlagte antal og
om 2-3 måneder starter interventionen i den første gruppe.
--------------------------------------------------------------------------------
Grå stæroperations betydning for balancen hos ældre mennesker.
af Junia Costa, Ingrid Poulsen, Bjørn Hesselbo, Marianne Kirchhoff
Baggrund:
Fald er et hyppigt problem i ældrebefolkningen og 10-20% af faldene
medfører alvorligere tilskadekomst med risiko for livsvarig mén. Det er
veldokumenteret at dårligt syn er associeret med fald hos ældre. Synet
bedres efter grå stær operation og det er derfor fristende at tro at
operationen også vil bedre balancen og derigennem også reducere risikoen
for fald.
Reaktionstid er også vigtig for evnen til at holde balancen, især i
situationer hvor man er ved at snuble. Reaktionstiden formodes også
bedret af grå stæroperation.
Materiale og metode:
I undersøgelsen indgik 36 personer over 65 år med kendt katarakt og
visus ≤ 0,5 (med bedste korrektion), indstillet til operation med
forventet godt resultat (uden komplikationer) på Øjenklinikken,
Frederiksberg Hospital (kataraktgruppen) Herudover indgik 28 ældre
rekrutteret fra dagcentre (ikke-kataraktgruppen) med det formål at
undersøge om der ved de valgte balancetest var indlæringseffekt.
Deltagerne skulle de være mobile (ikke kørestolsbrugere), være
hjemmeboende og intellektuelt velfungerende.
Effektmål: Den funktionelle balance vurderedes med Berg Balance skala,
hvor patienterne testes med 14 funktionsopgaver med maksimal score på
56, den statiske balance på balanceplatform (Metitur®), hvor det
anterioposteriore og mediolaterale svaj måltes med åbne og lukkede øjne.
Reaktiontid for lys måltes med Metitur® reaktionstidsmåler.
Patienterne undersøgtes umiddelbart før kataraktoperation og ca 2
måneder efter. Kontrolgruppen undersøgtes to gange med tilsvarende
interval.
Resultater:
Af de 36 personer i kataraktgruppen, der fik foretaget undersøgelse
præoperativt, deltog kun 23 i undersøgelsen efter operationen af første
øje. I ikke-kataraktgruppen deltog 21 i både præ og postoperative
undersøgelse.
Gennemsnitsalderen i kataraktgruppen var 80. I gennemsnit tog deltagerne
4.4 medicinske præparater. Personerne i ikke-kataraktgruppen adskilte
sig ikke signifikant vedrørende køn, alder og medicinforbrug.
På trods af at synet ved 2. undersøgelse ikke kunne måles med
brillekorrektion var synet i kataraktgruppen signifikant bedre efter
operationen. Også ikke-kataraktgruppen var præget af betydelig nedsat
syn, selvom denne gruppe ikke på forhånd var selekteret efter
synsstyrke.
Gennemsnitlig Bergscore i kataraktgruppen var 46,4. Der var sammenhæng
med alderen, således at yngre havde højere score end ældre. Efter
operationen scorede patienterne gennemsnitlig 2 point mere på Bergs
Balance Skala (p=0,052). Pga. loft-effekten en skala som Bergs fandtes
den største balancemæssige gevinst hos patienter, der ved den første
undersøgelse lå i den lave ende. Her var forbedringen 3,45 point
(p=0,03). Især de yngre i denne gruppe, dvs. <81 år, opnåede en stor
forbedring, gennemsnitlig 5,6 point (p=0,042), mens forbedringen hos de
øvrige var mindre og ikke signifikant.
Der var ikke forskel på reaktionstid og svaj før og efter operationen.
I ikke-kataraktgruppen var der hverken i synstesten eller i
balancetestene forskel fra første til anden undersøgelse. I
reaktionstidsmålingen fik deltagerne signifikant dårligere movement
time.
Konklusion: Kataraktoperation medfører en forbedring af den funktionelle
balance hos ældre med nedsat syn. Ud fra dette lille materiale ser det
ud til at den største gevinst er at hente hos ”yngre ældre” med dårlig
balance.
--------------------------------------------------------------------------------
Prævalensen af hyponatriæmi øges ved stigende temperatur.
Jens Werlinrud, Lars Erik Matzen
Geriatrisk Afdeling G, Odense Universitetshospital
Vi har undersøgt prævalensen af hyponatriæmi ved indlæggelse på
Geriatrisk afdeling G, OUH.
Yderligere har vi forsøgt at belyse, hvorvidt der er en
temperaturafhængig sæsonvariation i prævalensen og sværhedsgraden af
hyponatriæmien.
Materiale: 3055 patienter med en gennemsnitsalder på 83,3 år indlagt
over en 3 års periode. Dette
inkluderer 1.kontakt indlæggelser ud af et samlet antal indlæggelser på
4582. Genindlæggelser er
udeladt.
Resultater: Der findes en prævalens af hyponatriæmi (<135mM) ved
indlæggelse på 30%. Der
findes en sammenhæng mellem stigende temperaturer og øget spredning i de
målte
natrium værdier. Der findes et gennemsnitligt fald i målte
natriumværdier med stigende
temperaturer
Konklusion: Varmere temperaturer medfører en gennemsnitligt øget
prævalens af hyponatriæmi på
vores geriatriske afdeling. Udover en øget forekomst af hyponatriæmi,
medfører varmere
temperaturer også en stigning i sværhedsgraden af hyponatriæmi.
--------------------------------------------------------------------------------
Er nedsat blæretømning et væsentligt og udbredt problem blandt
geriatriske hospitalsindlagte patienter?
Hanne Pedersen
Geriatrisk afdeling
Roskilde amts Sygehus
BAGGRUND
Nedsat blæretømning (betydende residualurin, BR) er en risikofaktor for
udvikling af urinvejsinfektion, (forværring af) inkontinens og – på
længere sigt nyrefunktionspåvirkning. BR er positivt korreleret til høj
alder, obstipation, immobilitet og diabetes. De fleste geriatriske
hospitalsindlagte patienter har mindst en af ovennævnte risikofaktorer.
Det kan derfor formodes, at BR vil være udbredt blandt geriatriske
hospitalsindlagte patienter. Problemstillingen er ikke tidligere
systematisk undersøgt i Danmark.
PROJEKT
I det aktuelle projekt screenes 100 konsekutive nyindlagte patienter for
BR. Screeningen foregår ved, at patienterne 3 gange inden for den første
uges indlæggelses blærescannes. Samtidig med registrering af
residualvoluminae registreres en række baggrundsoplysninger (køn, alder,
tilstedeværelse af diabetes, LUTS) samt oplysninger om den aktuelle
helbredstilstand og mobiliseringsgrad (antal sengedage inden ankomst til
geriatrisk afdeling, modificeret Barthell score, tilstedeværelse af evt.
obstipation, tilstedeværelse af urinvejsinfektion og/eller inkontinens,
MMSE score). Alle nyindlagte patienter forsøges inkluderet.
Eksklusionskriterier er KAD eller kendt problemstilling med BR og på
grund heraf behandling med RIK/SIK. Desuden ekskluderes patienter, der
på grund af sygdomssvækkelse ikke kan modtage information om projektet
samt afgive tilsagn til deltagelse. Projektet er påbegyndt på geriatrisk
afdeling juni 2004 og forventes afsluttet i slutningen af september
måned.
--------------------------------------------------------------------------------
ABSTRACT TIL FORSKNINGSMØDE D. 25 NOVEMBER 2004
Titel: ”Intensiveret genoptræning af patienter på geriatrisk afdeling,
Hvidovre Hospital”
Forfattere: Ledende ergoterapeut Johanne Drachmann et al (styregruppe*,
projektleder** og arbejdsgruppe***).
Formål: - at undersøge om en tidlig og løbende tværfaglig intervention
kan forbedre patientforløb på geriatrisk afdeling. Grundtanken er at
gøre ”alt” i dagligdagen til træning.
Metode: Dels prospektiv udviklingsundersøgelse, dels historisk kontrol
(via den geriatriske database), hvor 2 patientgrupper (gruppe 1 og 2) på
hver ca. 10 patienter fungerer som interventionsgruppe og 1
patientgruppe (gruppe 3) på ca. 10 patienter er kontrolgruppe. Der
planlægges dataopgørelse og evaluering efter 6 og 12 mdr. Projektet
begyndte 1. April 2004.
Baggrund: Geriatriske afdelinger lægger stor vægt på tværfaglighed
mellem sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter (samt
flere andre faggrupper). Der afholdes derfor generelt på ”almindelige”
geriatriske afdelinger tværfaglige konferencer ca. 1 gang om ugen. Det
antages at tværfaglig kommunikation og samarbejde er essentielt for at
et godt patientforløb.
Projektet ønsker at undersøge om en tilførsel af ekstra fysioterapi og
ergoterapi, samt daglige ”tværfaglige” konferencer (alle hverdage á ca.
20 min.) vil fremme og udvikle et bedre intensiveret forløb både udfra
patientens, men også personalets synspunkt. Der udvikles fælles
tværfaglige handleplaner og patienterne bliver vurderet tværfaglig
tidlig i forløbet.
Endpoints: Indlæggelsestid, forbedring af funktionsniveau
(fysisk/kognitiv), genindlæggelser, ”personaletilfredshed”, cost-benefit,
henvisning til daghospital (inkl. efterfølgende tid i daghospital) m.m..
Styregruppe*: Ledende ergoterapeut Johanne Drachmann, overfysioterapeut
Ingrid Carstens, specialeansvarlig overlæge Lillian Mørch Jørgensen,
Ledende oversygeplejerske Helle Ingmar.
Projekleder (daglig leder)**: René Henriksen (i startfase), Charlotte
Hovgaard (ny projektleder)
Arbejdsgruppe***: Fys. Sussi Granno, ergo. Bolette Draslov, klin.
oversygeplejerske Jens Taleman, afd.sgpl. Kathrine Olesen, afd. sgpl.
Helle Vendel Pedersen, fys. Merete Lyngby, 1. res.læge Kim Otto Jacobsen
Fremlægges d. 25 november af 1.reslæge Kim Otto Jacobsen.
|
