1	Anæmi blandt ældre – en klinisk relevant problemstilling Anæmi ses hyppigt blandt ældre, og prævalensen stiger med alderen Anæmi kan være første tegn på alvorlig underliggende sygdom – e.g. gastrointestinal cancer eller cobalamin-mangel Anæmi kan i sig selv forårsage dysfunktion af multiple organsystemer – e.g forværring af cardiovaskulære lidelser En årsag til anæmi kan findes hos ca. 80 % af ældre anæmiske patienter
2	Væsentlige årsager til anæmi blandt geriatriske patienter
3
4	Diagnostisk tilgang til den ældre anæmiske patient Makrocytær anæmi (MCV ≥ 100 fL) bør medføre udredning for cobalamin- og folatmangel (p-cobalamin, Ercs-folater) Normo- eller mikrocytær anæmi (MCV < 100 fL) bør medføre undersøgelse af patientens jernstatus (s-ferritin)
5	Studie af patienter indlagt akut på Odense Universitetshospitals geriatriske afd. – formål: At estimere prævalensen af anæmi At registrere hvor ofte anæmiske patienter får anført en anæmi-diagnose og fordelingen af disse diagnoser At registrere udredningsprogram for anæmiske patienter og sammenligne dette med det i litteraturen anbefalede
6	Patienter og metoder Journaler på samtlige patienter med en akut indlæggelsesdato indenfor en 3 mdr’s periode i 2004 blev studeret Eksklusionskriterier: patienter uden mindst én hgb-måling, patienter som døde under indlæggelse samt patienter med tidligere indlæggelsesdato indenfor den undersøgte 3 mdr’s periode Middelværdien for 1. indlæggelses-uges hgb-målinger blev beregnet; på basis af dette gennemsnit blev anæmi defineret som hgb < 7,0 mM for ♀ og < 8,0 mM for ♂
7	Patienter og metoder II Alder og køn blev registreret for samtlige patienter For anæmiske patienter blev registreret: medicin v indlæggelse, samtlige udskrivningsdiagnoser samt resultater af flg parakliniske US: MCV, hæmatologi, udstrygning af perifert blod, p-cobalamin, Ercs-folater, s-MMA, s-tHC, s-ferritin, s-jern, s-kreatinin, s-TSH, levertal, knoglemarvsbiopsi samt endoskopi
8	Udvalgte resultater 289 patienter kunne inkluderes Af samtlige patienter var 110 anæmiske (prævalens = 38 %) Kønsspecifikke anæmi-prævalenser var 61 % og 27 % for hhv ♂og ♀. Prævalensen var signifikant højere blandt ♂
9
10	"30 af de 110 anæmiske..." 30 af de 110 anæmiske patienter (27 %) fik anført en anæmi-diagnose
11	De 80 anæmiske patienter uden en anæmi-diagnose inkluderede 23 patienter med diagnoser, som gav en overvejende sandsynlig forklaring på anæmien, herunder: - 12 patienter med akut eller kronisk blodtab - 5 patienter med udtalt nedsat nyrefunktion - 4 patienter med en primær knoglemarvslidelse - 2 patienter med uspecificeret cobalamin-mangel 6 patienter, hvis laboratorie-data gav en præcis anæmi-diagnose 3 patienter, der fik udført en sufficient anæmi-udredning indenfor 3 mdr op til aktuelle indlæggelse 2 patienter, som ikke ønskede en anæmi-udredning 46 patienter, der ikke tilhørte ovenstående kategorier
12	Diskussion/Konklusioner I Vedrørende prævalens af anæmi: - Anæmi er en hyppig tilstand blandt akut indlagte geriatriske patienter, og prævalensen er højst blandt mænd - Hvilke hgb-målinger bør anvendes til at klassificere en patient som anæmisk? – Obs volumenstatus
13	Diskussion/Konklusioner II Vedrørende registrering af anæmi-diagnoser: - Anæmi er en underregistreret diagnose – 73 % af de anæmiske patienter fik ikke anført en anæmi-diagnose - For nogle af de 80 anæmiske patienter uden en anæmi-diagnose kunne den manglende registrering siges at være af begrænset praktisk betydning – 23 fik anført en diagnose, som gav en overvejende sandsynlig forklaring på anæmien, 5 var enten blevet sufficient udredt kort før indlæggelse eller ønskede ikke en anæmi-udredning
14	Diskussion/Konklusioner III Vedrørende udredningsprogram for anæmi: - Basale parakliniske målinger var underanvendte i udredningen af anæmiske patienter ^a), og resultatet af disse målinger blev ikke altid anvendt optimalt ^b) a) Et mindretal af anæmiske patienter fik målt ▪ s-ferritin (41 % af patienter med MCV < 100 fL) ▪ p-cobalamin (43 % af patienter med MCV ≥ 100 fL) ▪ Ercs-folater (43 % af patienter med MCV ≥ 100 fL) b) Eksempler ▪ 6 patienter med s-ferritin i intervallet 50-100 mg/L (hvor jernmangel hverken kan be- eller afkræftes) fik ikke undersøgt deres knoglemarv ▪ 2 patienter med s-ferritin ≤ 38 mg/L blev ikke tilbudt endoskopi ▪ 1 patient med s-ferritin = 192-322 mg/L blev koloskoperet alene på indikationen anæmi-udredning
15	Afsluttende betragtning Er det for ressource-krævende at udrede samtlige ældre anæmiske patienter for deres blodmangel, især for tilfælde af mild anæmi?