Noter
Disposition
DSG:
Lumbal Spinal Stenose
Kjeld Dons
Overlæge, klinikchef
Neurokirurgisk Klinik
Rigshospitalet
k.dons@rh.dk
Degenerativ rygsygdom
Diskusdegeneration
Lumbal prolaps
Lumbal stenose
Instabilitet
Degenerativ rygsygdom
I den industrialiserede verden er den samlede risiko for at få rygsmerter i løbet af livet mere end 70%
Knap halvdelen af befolkningen får rygbesvær i løbet af 1 år.
Ryglidelser tegner sig for 17% af helbredsbetingede førtidspensioner
Degenerativ rygsygdom
Degeneration af annulus fibrosus
Sprækker
Inflammation
Nedsat vandindhold
Affladning
Smerte
Degenerativ rygsygdom
Klaringsrapport
DNKS
1996
Degenerativ rygsygdom
Omkring 1/4 af patienter med rygsmerter har også ischiassmerter
1-3% af befolkningen får lumbal diskusprolaps
Operationshyppigheder lumb prol (pr.mill.):
England: 100
Sverige: 200
USA: 450-900
Danmark: 580 (iflg. SSt 1991)
Lumbal stenose
Definition
Central
Lateral reces
Spinalkanal AP diameter 25 → 12 mm
Spinalkanal areal
Lumbal stenose
Anatomi
Mikroskop
Røntgen
Lumbal stenose
Degenerativ
Kongenit - sjælden
Evt med olistese (=glidning)
Lumbal stenose
Hyppigst 3. og 4. intervertebralrum
Ofte progression fra 50 år – 60 – 70 – 80 år
Lumbal stenose
Rygsmerter
Radikulære smerter
Sjældent radikulære udfald
Lumbal stenose
Neurogen claudicatio
Gangprovokeret
Lindring i hvile og i siddende stilling
Kan ikke gå men cykle
Distale funktionsrelaterede parestesier
Obs polyneuropati
Lumbal stenose
Billeddiagnostik
Lumbal stenose
Lumbal funktions radikulografi
Stenose L3/4
Lumbal stenose
Lumbal funktions radikulografi
Stenose + olistese
Lumbal stenose
MR
MR myelografi
Lumbal stenose
Lumbal stenose
Konservativ behandling sjældent effekt
Analgetika, NSAID, øvelser/træning
Udelukke vaskulær årsag
Arteriografi – distal trykmåling
Sjældent lindring i liggende stilling
Lumbal stenose
Kirurgisk behandling
Lumbal stenose
Kirurgi
Simpel laminektomi
Åbne recesser med dekompression af rødder
Bevare facetled for at undgå destabilisering
Lumbal stenose
Klassisk laminektomi
Lumbal stenose
”Trumpet” laminektomi
Lumbal stenose
Reces stenose – roddekompression
Lumbal stenose
Niveau
Omfang
Lumbal stenose
Kontrol af omfang
Lumbal stenose
Interspinosus implantat = lordosering
X-stop
Lumbal stenose
Almene komplikationer
DVT/PE 0,1-0,2%
Cardiopulmonal 0,06%
Cerebrovasculær 0,02%
Anæstesi
Hæmatom og blødning
Infektion 0-10%
Lumbal stenose
Specielle komplikationer
Diskitis 0,5-2%
Duradefekt 2-5%
Liquorfistel 0,1%
Rodlæsion 0,5%
Karlæsion 0,02%
Ureter
Tarm
Lumbal stenose
Mobilisering
Umiddelbar
Måske begrænse sidde
Efterbehandling
Tilbud om rygskole 3-4 uger
Sygemelding 4-8 uger ?
Spondylodese
Indikation
Instabilitet?
Segment instabilitet?
Olistese?
Smerter?
Spondylodese
Ikke instrumenteret
Eneste evidens baseret ved stenose med olistese
Spondylodese
Instrumenteret
Stabilisering skønnes påkrævet hos 5-10% af patienter med stenose
Referencer
Albeck M et al. Den kirurgiske behandling af diskusprolaps og andre degenerative årsager til nerverodskompression i lænden. Klaringsrapport. Ugeskr Læger 1996; 158: suppl 3.
Menezes AH, Sonntag VKH, eds. Principles of spinal surgery. New York: McGraw-Hill, 1996.
Bigos S et al. Acute low back pain in adults. Clinical practice guideline No. 14 U.S. Department of Health Devices, Public Health Service, Agency for Health Care Policy and Research, Publication No. 95-0642 Rockville 1994.
Frymoyer JW. Ducker TB, Hadler NM, Kostuik JP, Weinstein JN and Whitecloud TS. The adult spine. Principles and practice. 2.ed New York, Raven Press 1996.
Weber H: The natural history of disc herniation and the influence of intervention. Spine 19:2233–2238, 1994
Epstein N. Surgical management of lumbar stenosis: decompression and indications for fusion Neurosurg Focus 3 (2):Article 1, 1997
Dias 34